Bliv bikini-klar!

Bikini-sæsonen er synonym for tynde, solbrune kroppe. Falder man ikke under denne kategori, har det været den populære opfattelse, at man slet ikke skal begive sig udenfor i andet end mindst en badedragt, der dækker mere. Dette synspunkt er dog ved at blive udfordret. For at have bikini på skal man blot have en krop, og en bikini, der passer denne. Det er altså ikke kroppen, der skal passe til bikinien længere. Dette skift er et positivt et, der lægger op til et sundere forhold til krop for de unge kvinder, der skal begive sig ud og bade til sommer. Når det bliver sagt, at man skal blive klar til bikini-sæsonen nu om dage handler det altså ikke om en eller anden vanvittig kur, men om helt bogstavelig talt at anskaffe sig en bikini.

Køb den rigtige bikini

En bikini er nemlig ikke bare en bikini. Der findes et hav af forskellige slags. Både med hensyn til kvalitet og pasform. Bliv klar til bikini-sæsonen med de lækreste badedragter og bikinier på markedet. Kvalitet er nemlig ikke noget, man skal gå ned på. Tværtimod. At finde en bikini af god kvalitet, som sidder godt, er alfa og omega i forhold til at føle sig godt tilpas. Stoffet skal helst være tykt og sidde godt til. Det kræver, at man prøver nogle forskellige bikinier på, for at finde ud af, hvordan man ønsker, at den sidder. Skal den være høj- eller lavtaljet, dække meget eller lidt af numsen, være støttende omkring barmen? Det er alt sammen noget, der skal tages stilling til.

Badedragt?

Er man ikke typen til en bikini, er der ingen skam i at investere i en badedragt i stedet. De kan være præcist lige så flotte og sexede. Igen handler det om, hvordan man føler sig allerbedst tilpas. At købe en badedragt kræver dog samme overvejelser om pasform og materiale. Det handler om, hvordan det føles.